Favrskov Kommune måtte opsige medarbejdere
Baggrund
På grund af besparelser og deraf følgende personalereduktioner valgte Favrskov Kommune i august 2010 at indgå en samarbejdsaftale med AS3 Outplacement med henblik på at tilrettelægge en god og professionel proces - præget ad dialog, åbenhed og synlighed.
Proces
Favrskov Kommune valgte at tilbyde tillidsrepræsentanter ”En værdig opsigelse” seminar, som skulle give tillidsrepræsentanterne et fælles billede af situationen og drøfte, hvordan man som tillidsrepræsentant bedst kunne bidrage til processen. Ligeledes blev lederne også tilbudt seminaret "En værdig opsigelse" for at sikre en velgennemført og struktureret proces.
Der blev i alt afholdt 10 ”En værdig opsigelse” for ledere og tillidsrepræsentanter i Favrskov Kommune.
De opsagte medarbejdere havde mulighed for at ringe til krisehotline i tre dage omkring opsigelserne. Som det næste skridt i processen blev de opsagte medarbejdere tilbudt at deltage i orienteringsmøder. Orienteringsmøderne gav de opsagte medarbejdere mulighed for at sætte ord på oplevelsen og få svar på spørgsmål om jobsøgning. Der blev afholdt 3 orienteringsmøder.
Som opfølgning på orienteringsmøderne fik de opsagte herefter mulighed for at tilmelde sig 2 dages jobsøgningskurser. På kursusdagene blev følgende gennemgået: faglige og personlige kompetencer, succeshistorier, kompetenceprofil, jobmål, netværk, ansøgningen, CV og jobsamtalen.
Evalueringen af forløbene vidner om stor tilfredshed fra ledernes, tillidsrepræsentanternes samt kandidaternes side.